Har jeg den første læsning ina borstrøm måske luren virkeligheden

Translation: Im a huge fan of this bathroom. Yes, its just a bathroom, but look at it. I especially love the clean lines, the white and clinical wall, the greyish marble floor and the very special placement of the toilet rolls.

 

Også selvom det bare er virkelig fucking ærgerligt med de der jeans? Jeg ønsker ikke for nogen, at de rammer den absolutte bund. Ikke engang de der kvinder, der bare kan spise kage uden at tage på. De må godt snuble og slå sig lidt, bevares, men at ramme bunden er virkelig ikke for sarte sjæle. Men hvis vi nu alligevel ender dernede, er det måske værd at reflektere over, at der er en mærkværdig lettelse ved at være der. Måske er det svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med Mr.

Bottom, Rock Bottom also known as av for satan, hvor gør livet ondt.

 

 

 

I har måske hørt udtrykket: Det er pest eller kolera. Faktisk hed den tidligere: Det er pest, kolera eller at skulle poste noget på Instagram, som ikke er perfekt.

Udtrykket mistede dog hurtigt sin den første læsning ina borstrøm, da det blev klart, at sidstnævnte ganske enkelt er meget værre end de to første, og den blev derfor fjernet for at gøre plads til det elskede udtryk, som vi kender i dag.

Min frygt for at poste bunder helt enkelt i den altoverskyggende selvtvivl, der kan komme af at skulle producere content i et SoMeland, hvor der er findes så ubehageligt dygtige kvinder, der hver dag brillerer med fuldstændig fantastisk og smukt materiale.

Sygdommen kommer i flere stadier: 1.  Inspiration, idéer, lyst til at dele. Passion, motivation, konkurrence; jeg skal være lige så dygtig som dem. Selvtvivl, overtænkning, negativitet omkring eget content, færre udgivelser, flere sletninger.

 

 

Jeg var på ingen måde til stede i min egen krop. Det var for voldsomt på alle tænkelige måder, og jeg kan mærke, at jeg bliver rørt og meget påvirket ved igen at tale om det.

Har denne fødsel påvirket din indstilling til en eventuel fremtidig fødsel. Jeg har altid haft en ide om, at jeg engang om 10 år havde 2-3 børn løbende rundt ude i haven på en dejlig sommerdag. Nu forestiller jeg mig, at jeg om 10 år sidder og spiller kort med min ENE søn, fordi jeg på ingen måde føler mig i stand til, at ville kunne gennemgå endnu en traumatisk fødsel, hvor jeg efterfølgende faktisk følte mig nærmest død.

 

 

 

Hendes seksualdrift er evigt skyhøj, og vigtigst af alt: Hun har aldrig den første læsning ina borstrøm en fejl. Det er skørt, at man kan begære noget, men samtidig afsky det på samme tid. Jeg ville ønske, at jeg kunne erklære, at jeg elsker det uperfekte ved mig selv, og at det er mine fejl, der skaber mig, men dybt inderst inde i mig, ligger der sammen med den sexdrøm jeg en gang havde om Patrick Søstjerne et beskidt og glødende ønske om at være fejlfri.

Leve mit liv uden at begå fejl. Det er måske i virkeligheden et ønske om aldrig at mærke livet gøre ondt som det jo kan gøre, når man begår en fejl. Det er mærkværdigt, at man kan ønske sig fri for noget, som man elsker hos andre. For på trods af mit ønske om fejlfrihed, så omringer jeg mig allerhelst med mennesker, der både har skår, riller og huller på sjælen, og hvis de samtidig har en masse fejl med i bagagen, så kan de godt hive dankortet frem, for så skal der investeres i BFF-halskæder.

 

 

Boligen (som faktisk er beliggende i København) tilhører Tina Fussell (og familie), Traveling Mama, som har bloggen Flying House helt sikkert et besøg værd og heldigvis var hun så sød, at lade mig dele billederne med jer. 🙂 Jeg er helt vild med stylingen og tænker, at det også falder i jeres smag. Selvom både vægge, loft og gulve er malet hvidt, så kommer alle deltajerne til deres ret og personligheden skinner i den grad igennem. Det, der lige popper op i mit hoved, når jeg ser billederne, er en moderne, skandinavisk, lys bolig med et gennemgående feminint touch.

Jeg elsker det og kunne sagtens føle mig hjemme her. Vi har været så heldige at få lov til at vælge en række produkter fra det finske designbrand Iittala, og en af de ting jeg ikke kunne stå for var denne smukke serveringbakke i egetræ. Designet er af Alvar Aalto og har samme fine form som hans kendte glasvaser. Jeg er allerede vildt glad for den, kan godt lide at den ikke har den klassiske bakkeform og så er den jo et hit, når der skal serveres morgenmad på sengen, som I kan se 😉 Tror også den vil fungere super godt til tapas og lignende.

 

 

 

For når man ikke vil tænke på den lyserød elefant, så kan man ikke tænke på første læsning. Så de dage, borstrøm dybe vejrtrækninger og kærlige ord til mig selv ikke kan flytte den, der vil jeg forsøge at acceptere, at den skal sidde der. Ikke ina dag, ikke hele tiden, men en gang imellem kan man nok ikke undgå, at den kommer forbi.

At den kommer forbi og minder os om, at dårlige dage også er en del af livet. Og selvom det er pisse irriterende, at man ikke kan stene Friends og se alle de gode ting i livet, så skal det nok gå.

Og så kan vi igen have udsyn til vores fantastiske veninder, vores dejlige mænd og vores eget talent. Om det så er indenfor arbejde, studie, det sociale, brugen af mærkelige metaforer eller noget helt syvende.