Får endda kreative ting man kan lave derhjemme som

En meget god indikator på om man har tendens til at udvikle en vinterdepression er hvordan man har det når man vågner om morgenen.

Hos mig ser det sådan her ud: Samtidig begyndte jeg at blive lidt mere følelsesmæssigt ustabil, noget jeg jo heldigvis ellers OVERHOVEDET ikke har anlæg for. Pludselig begyndte jeg at gå op i ting der slet ikke interesserede mig normalt? ?og en dag jeg var i Netto var der udsolgt af spinat, og jeg vil ikke kalde min reaktion for voldsom, men den lå måske en lille smule ud over hvordan jeg ellers ville have taget nyheden? En dag gav jeg hundene nogle hundekiks, og da de 3 af dem havde fået to kiks, så var der ikke flere tilbage, hvilket vil sige, at hund 4 kun havde fået en enkelt kiks? Da gik det op for mig, at der nok ligesom var et eller andet galt.

Mand havde også lagt mærke til det, og gjorde alt hvad han kunne for at muntre mig op.

 

Man kan roligt sige, at det tog livet af os. Og min søde Mikkel blev vidst kørt lidt for hårdt. Vi gav alt hvad vi havde i os, indtil vi ikke kunne mere. Vi forstod virkelig heller ikke dommernes kritik generelt. De snakkede om spild af kvadratmeter til en svalegang.

 

 

 

Det er en kvalitet, som jeg beundrer og elsker i andre. Jeg vil egentlig gerne slå et slag for omfavnelsen af vores sårbarhed og fjernelsen af den skam, der kan være, når man er sårbar. Først og fremmest vil jeg fremhæve, at jeg ikke mener, at vi alle skal gå efter at bryde grædende sammen foran chefen otte gange om dage, bare fordi ? at den fucking gmail virker?. Nej, her snakker jeg om en sårbarhed, der gør det muligt at være opmærksom. Opmærksom på sig selv, på andres følelser og på verden omkring én.

En sårbarhed, der skaber noget ærlighed og noget ægte, der viser, at man også bare er et menneske, der mærker livet på godt og ondt.