Har hvad skriver man i et kort til diamantbryllup var min veninde

Tro mig, det bliver bedre, men ikke uden kamp. Kæmp alt hvad I har lært og tag i mod hjælpen.

 

Og måske de modige kvinder, som jeg over den næste tid inviterer på kaffe, kan inspirere os til at huske på, at vi alle er mennesker, at nedture er en del af livet, men vigtigst af alt: At der også er en anden side. Hvilken udfordring har været den hårdeste i dit liv? Det har da været udfordrende at vokse op med et bagland, der har krævet, at jeg blev meget hurtig voksen, men jeg tror egentlig, at det hårdeste har været udfordringerne indeni.

Det hårdeste har været at acceptere mig selv.  Jeg har altid troet, at jeg var sær, men nu er min særhed noget af det, som jeg er gladest for. Det sære er blevet til min niche i stedet for min nemesis.  Jeg tror, at jeg fik rigtig meget styrke ved at vokse grimt op.

Det har givet mig en ballast, men jeg lærte bare ikke rigtig at bruge den, før jeg blev voksen. Kan du huske et øjeblik, hvor du gik fra at føle dig sær til at føle dig taknemmelig for din egen særhed.

 

 

 

Kom endelig med jeres bud på lidt festligt pynt i kommentarfeltet. Translate: I got a bit inspired by the sweet (and funny) girl Tine Strange, who made a post about party decoration the other day. So here you have some festive inspiration. How do you decorate your home, when youre having a party. Hvem drømmer ikke om et stort walk-in-closet.

 

 

Kunne de ikke lige have fundet ud af det inden jeg besluttede mig for at få permanent blæk i min hud for et halvt års tid siden. Mest fordi de da ikke bare kan lave ens stjernetegn om. Og jeg har ærlig talt ikke lyst til at være vægt, haha. Men altså universet har åbenbart talt, og sådan skal det være. Læs mere om hvorfor vi lige pludselig har ændret stjernetegn HER.

 

 

 

For det er ham, jeg skal snakke med i dag. Han er 21 år, teknisk geni, bloggernes go-to tekniske fairy godmother, men mest af alt er han en inspirerende mand, der gentagende gange har taget så modige valg, at jeg får åndenød bare ved tanken.

Han sætter sig ned og jeg bestiller en kaffe til ham. Han vil overføre penge for den, men jeg nægter. En kop kaffe er en ringe pris at betale for alt det, han gør for mig dagligt. Og som jeg tænder diktafonen, kigger jeg ham i øjnene.

 

 

Jeg holder af, at når jeg skifter så meget ud i min garderobe, som jeg gør, så ryger det ikke blot i skraldespanden, men bliver rent faktisk solgt videre, og jeg køber ligeledes andres afsatte sager. Og sidst men ikke mindst, så kan jeg med den nedsatte pris retfærdiggøre over for min kæreste og ikke mindst mig selv at jeg lige har købt tre trøjer, to par sko og den der taske, som er (bare lidt) dyrere end vores husleje.

Og nu er der altså kommet en ny sherif til byen. En sherif, der skal hjælpe mig med at berolige min kæreste, når jeg kommer vraltende hjem med poser fulde af tøj.  Skat, det er købt brugt.  Det er appen Zadaa, der er en markedsplads app, der tillader dig at købe og sælge tøj, der passer, ved at forbinde folk med en samme størrelse og stil. Det er en voldsomt nem måde både at købe og sælge.

 

 

 

Der har jeg personligt oplevet, at sølvpapir gør tricket. Det er en desperat kvindes sidste forsøg på at smuksere sig selv til et fe-lignende skønhedslook. Uden vingerne og tryllestaven, vel og mærke. Igennem weekenden har jeg nemlig forsøgt mangt og meget for at nå et Sillewho anno 2012, baby-hår, snedronning, also known as that one time Kim Kardashian went blond look. Hvad er det ved udsigten til sparede penge, hurtig betjening og nye lokker, der kan få mig til at skylle fornuften ned i afløbet sammen med den der hjemmeafblegning, der var på tilbud i Bilka.

Det er gået galt før, og som en kvinde, der har orange skær stående øverst på listen over; ting der skal forsvinde ned i helvedet og aldrig komme tilbage stærkt efterfulgt af artiskokker og videnskabteori virker det i bagklogskaben lys som den absolut værste idé at skulle blondere sit eget hår. Men jeg har jo gjort det så mange gange før.