Eneste det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen med

En begrænsning for hvor meget kapacitet vi har mellem ørene. Så hvis størstedelen af min tid som nybagt mor går på at holde mit barn i live på bedste og sundeste vis, og jeg oven i købet kun får lov til at lukke øjnene halvt i 3 ud af 5 timer i nattens løb, så er det sgu da ikke så pisse nemt, også at skulle håndtere alle de resterende informationer, der vælter forvildede rundt oven i knolden på mig.

 

Men til gengæld har jeg kun taget et kilo på siden mit forløb med søde Gustav. Og grunden til kun det ene kilo, tror jeg skyldes at jeg sørger for at røre mig en hel del. Altså det skal jo ikke være en hemmelighed at jeg var stor fan af Pokemon Go. Jeg spiller det dog ikke mere, men det var virkelig godt for stængerne. Der blev nemlig gået en hel masse. Udover det så spiser jeg ikke så meget mad.

Inden mit forløb med Gustav, så spiste jeg sindssygt meget mad i løbet af en dag.

 

 

 

Derudover får jeg besked på, at mit hår lige skal have en pause, så ikke flere sjove farver. Meeeeeeen i midt oktober keder jeg mig, og spørger Signe om jeg ikke godt må farve mine spidser lyserøde med en balsam jeg har.

Den lyserøde farve fader ud og i start november er jeg tilbage til helt blond hår. Til min fødselsdag i start november vælger jeg dog, at mir hår skal være rosegold. Det når knap nok at blive blond igen, før jeg endnu engang sidder hos Signe og har fået lov til at få en sjov farve. Så slut november bliver mit hår lilla.

 

 

Jeg går op i mit udseende og er ekstremt optaget af, om jeg virker tiltrækkende på det modsatte køn. Jeg er sindssygt sårbar og har ofte overfladiske og skiftende følelser. Jeg er særligt intelligent og har en tendens til at dramatisere. Jeg kan lide at være i centrum og få ros for, hvordan jeg ser ud. Den kloge Psykiater-mand, der blot har brugt små 13 ÅR(!!!!) på at uddanne sig, kiggede på mig og smilte, men sagde for en stund ingenting. Det gjorde den halvdesperate pige(mig) til gengæld: Sååå? Kan jeg få noget medicin mod det.

Hverken denne psykiater eller mine efterfølgende psykologer og terapeuter mener dog, at jeg er ejeren af den før omtalte diagnose.

 

 

 

E er kun lige fyldt 3 uger, og det er første gang, jeg er nødsaget til at amme offentligt. Lillemanden har fået en kristendommen tid ved lægen, og derfor kom jeg ud af døren i sidste øjeblik uden at få fyldt ham godt op med mad hjemmefra, som jeg det dobbelte. Den kærlighedsbud skid er sulten, og det er han ikke bleg for at fortælle resten af venteværelsets gæster, som også sidder og venter utålmodigt på at komme ind til lægen, der i dagens anledning, selvfølgelig, er RØV langsom.

Skal jeg så frem med patten her foran alle de nysgerrige blikke. Det er GODT NOK grænseoverskridende, men det bliver jeg jo nødt til. Jeg kan jo ik fortælle baby, at han må vente. Mest af alt er mit sårbare nye mor-sind psyko bange for, at der er en, der skal brokke sig over, at jeg ammer offentligt. Faktisk så bange, at jeg et kort øjeblik overvejer, at sætte mig ud på toilettet og proppe patten i munden på ungen.

 

 

Ellers dropper jeg da bare ud af mit studie med det samme. Bare rolig, der blev altså givet flere råd end dem i ser i afsnittet Du står og hænger op af talerstolen. Hvad var det sidste jeg spurgte dig om før jeg gik. Har du styr på hvordan du fremfører talen. Hvis du snakker om at du er festlig og sjov, så skal du ikke lyde og ligne en, der har lidt af søvnløshed i to uger. Jeg har bare ondt af mig selv og ville se om jeg kunne flette det ind i et indlæg.

 

 

 

Jeg er også virkelig overrasket over hvor mange forskellige mennesker der går til crossfit. Forstillede mig at det kun var store mænd med masser af skæg der trænede der. Jeg glæder mig allerede til at komme til træning igen. Hvis i er interesseret i at vide mere så tjek deres hjemmeside ud: www. crossfitcopenhagen.